Håndbygget Vintage
Kunne du godt tænke dig en unik og håndbygget vintage bycykel?
Her kan du se de fleste af de vintage rammer, som jeg har på lager pt.
Der vil med garanti hænge flere rammer i butikken,
som jeg endnu ikke har fået lagt ud endnu,
så kom endelig forbi butikken til en snak!
Generelt kan man sige, at hvis du ønsker en lidt mere praktisk cykel,
så skal du kigge på mine egne nyproducerede rammer, eller nogle af de komplette cykler fra fx. Pelago, da de har en mere moderne geometri,
som tillader; større dæk, fastmonterede skærme, fastmonteret lås,
støtteben, bagagebærer, kurv, lad m.m.
Hvorimod de gamle unikke rammer i denne kategori
ofte er med racer geometri, og derfor sjældent kan blive ligeså praktiske,
som smukke…
Alle cyklerne bygges som udgangspunkt med et Sturmey Archer 2gears kickback hjulsæt, og så har du frit valg mellem en lang række af forskellige;
frempinde, styr, sadler, styrbånd, kranksæt og pedaler.
Kig i inspirationsgalleriet nedenfor eller på instagram @hrvelovintage
Prisgrupperne opdeles således:
***NYHED indiviudelt prissatte vintage rammer***
5499,- NOS rammer med div. kosmetiske fejl.
5999,- NOS rammer + nymalede vintage rammer
6999,- NOS rammer i ekstraordinære lakeringer og/eller highend rørtyper.
Priserne er angivet for den komplette cykel bygget med det udstyr, som er inkluderet i konceptet.
*NOS står for New Old Stock – Så det er ubrugte rammer, fra ældre produktioner*
Størrelserne på rammerne, er angivet som sadelrør center-top i parentes angives overøret center til center kronrør,
hvis det afviger fra normalen.
(S) – Betyder at der (måske) er plads til fastmonterede skærme…
Bemærk at mange af de større vintage road rammer, er ret høje ift, hvor lange de er. Derfor kan det være misvisende udelukkende at gå efter sadelrørslængden, når du skal finde en ramme, der passer dig.
Inspirationsgalleri
Find din "nye" ramme herunder
Jeg gør mit bedste for at holde siden så opdateret som muligt,
og sletter rammerne når de bliver solgt – det bedste overblik får
du ved at besøge butikken, hvor du også kan se alle de rammer,
som jeg ikke har fået lagt ud på hjemmesiden endnu.
Størrelsesguide
155-165cm str. 49-52cm.
165-175cm str. 53-56cm.
175-185cm str. 56-60cm.
185-195+cm str. 59-65cm.